Giv en gave til dig selv! Enetimer - hvorfor er det en god ide?

"Jeg elsker min træning og mærker, hvordan den får min krop til at fungere bedre, blive stærkere og mere fleksibel"

Mød Charlotte, som har gået til pilates i 16 år og primært hos Moving Mensch Pilates. Hun træner nu både på måttehold og får enetimer.


Læs, hvorfor hun har valgt den kombination:
"Efter et par graviditeter opdagede jeg, at der var nogle udfordringer/gener med min krop, som jeg gentagende gange stødte på i min hverdag.

Trods ugentlig holdtræning kunne jeg ikke rigtigt slippe af med dem. Derfor valgte jeg at supplere min ugentlige holdtime med en ugentlig enetime hos Charlotte.

Enetimen giver mig mulighed for at fokusere på de specifikke områder, jeg har brug for at styrke og holde kroppen smidig, for at jeg kan
minimere gener som skævheder, spændinger, hovedpiner mv. De super kompetente undervisere lytter og skræddersyr undervisningen til mine
særlige behov og tager hensyn til dagsformen.

Undervisningen bliver tilpasset, men der kan også laves ændringer i planerne undervejs, hvis min krop ikke reagerer som forventet.

Min dedikerede underviser, funderer fra time til time over årsager og sammenhænge mellemde øvelser vi lavede og hvordan min krop respondere på det.

Hun efteruddanner sig, går hjem og nørder igennem i detaljerne og man mærker tydeligt, hvor opmærksom hun er på at læse og tolke kroppens signaler
og reaktioner.

Alt det nyder jeg godt af. Så jeg er blevet klogere på min krop og kan ved hjælp af både hold- og enetimer bedre vedligeholde den. 

Jeg elsker min træning og mærker, hvordan den får min krop til at fungere bedre, blive stærkere og mere fleksibel."

0
Feed